JUC søger serveringsmedarbejdere til vores køkken på Axelborg. Stillingen er op til 30 timer om ugen, og vi ser gerne, at du har mulighed for at tage vagter i både dagtimer, eftermiddag og aften. Det er en fordel, hvis du trives med en varieret arbejdsdag.
Dine primære arbejdsopgaver:
- Servicere vores gæster i huset med et smil og can-do attitude.
- Servere kaffe/te/vand, morgenmad, frokost, tapas mv.
- Rydde op og vaske op efter hver servering.
- Sikre at kursuslokalerne står klar og er omstillet til næste arrangement.
- Anretning af aftenmenuen, og diverse køkkenopgaver
- Holde overblik over dagens arrangementer og hjælpe kollegaer med ad hoc-opgaver.
Hvad forventer vi af dig
- Du er serviceminded
- Du er grundig
- Du kan jonglere med mange bolde i luften
- Du er mødestabil og kvalitetsbevidst
- Du er villig til at yde en ekstra indsats når det kræves
- Du kan kommunikere på dansk og engelsk
Tidligere erfaring fra restaurations- eller eventbranchen er en fordel, men ikke et krav. Vi lægger vægt på, at du er positiv, smilende og udadvendt med gode kommunikations- og samarbejdsevner samt et skarpt overblik.
Vi tilbyder dig
- Et deltidsjob i spændende omgivelser. Vagterne fordeler sig over dagtimer, eftermiddage og aftener; vagter fastlægges i rul hver måned.
- Et struktureret og selvstændigt arbejdsmiljø baseret på gensidig tillid og respekt.
- Dygtige og engagerede kollegaer.
- En god omgangstone, tæt fællesskab og plads til humor. Vi er et lille team, der hjælper hinanden og vægter sammenhold højt — vigtigst for os er, at det er sjovt at gå på arbejde. Du bliver en del af en vækstvirksomhed på en spændende rejse. Vi holder til på Axelborg i hjertet af København, hvor størstedelen af vores arrangementer afholdes i egne eksklusive lokaler.
- Attraktive lokaler i København: Arbejd midt i byen på det smukke Axelborg, lige ved hovedbanegården.
- Gourmetmad: Nyd mad fra vores in-house gourmetkok og kantine, som også leverer til landets topadvokater.
- Morgenbuffet og fredagsbar: Friskbagt morgenbuffet hver fredag og stor betalt fredagsbar den sidste fredag i måneden.
- Firmafester og personalegoder: To årlige firmafester for alle 180 medarbejdere, rabataftaler på caféer, kaffebarer og natteliv, samt fede personalearrangementer som padeltennis, Beer-pong turneringer og vinsmagning.
Er der et match? Tiltrædelse snarest muligt. Vi holder samtaler løbende og ser frem til din ansøgning!
Hvem er JUC? Etableret i 2001, i dag Skandinaviens førende udbyder af kurser, netværk og konferencer målrettet advokater, jurister og revisorer. Vi er repræsenteret i Danmark, Norge, Sverige, Tyskland, Holland og Belgien.