Er du klar til at byde deltagere og undervisere velkommen og være med til at skabe en professionel kursusoplevelse?
Vi søger en motiveret og serviceminded studentermedarbejder, der vil være med til at sikre en god oplevelse for vores online deltagere og bidrage til den praktiske afvikling af vores kurser. Du får samtidig mulighed for at samarbejde med nogle af landets førende juridiske eksperter.
Din rolle
Som onlinevært er din vigtigste opgave at sikre, at den tekniske del af vores online kurser fungerer problemfrit før og under kurset. Du sørger for, at Zoom, lyd, kamera, mikrofon og skærmdeling er sat korrekt op, og du hjælper hurtigt og roligt, hvis der opstår tekniske udfordringer for deltagere eller undervisere.
Du tager imod dagens undervisere og introducerer dem til online-setuppet og til, hvad de skal være opmærksomme på i forhold til de deltagere, der følger kurset online.
Under kurset har du særligt fokus på online-deltagerne. Du holder øje med chatten, viderebringer spørgsmål til underviseren og sikrer, at de føler sig set, hørt og inkluderet på lige fod med deltagerne i lokalet.
Ved kursusstart byder du både de fysiske og online deltagere velkommen og giver praktiske informationer om dagens forløb, pauser og faciliteter. Du fungerer som praktisk kontaktperson for både online-deltagere og deltagere i lokalet under kurset.
Din profil
Vi leder efter en person med gode IT-kundskaber, interesse for jura og evnen til at kommunikere sikkert på både dansk og engelsk.
Du er serviceminded, imødekommende og trives med at hjælpe andre. Samtidig kan du bevare overblikket og handle hurtigt, hvis teknikken driller. Du er pålidelig, fleksibel og komfortabel med at stå foran en gruppe og tage værtsrollen.
Vi er åbne for forskellige uddannelsesbaggrunde – det vigtigste er, at du har teknisk flair, stærke kommunikations- og samarbejdsevner og lyst til at bidrage til JUC’s høje kvalitetsniveau.
Hvad vi tilbyder
Er der et match?
Vi holder samtaler løbende, så tøv ikke - ansøg i dag!
Hvem er vi?
Tag næste skridt i din karriere med JUC!
Ansøg i dag og bliv en del af vores spændende vækstrejse!